Hans Tausens minde
Reformationens vugge
I skyggen af de næsten 200 år gamle træer ligger Hans Tausens minde som et grønt åndehul mellem det kommende Museum Wibergis og Sct. Mogens Gade. Haveanlægget er Viborgs ældste og blev etableret tilbage i 1836 for at give byens borgere et sted at mindes reformationen i Danmark, en reformation som netop begyndte her i Viborg.
Haven er placeret, hvor Gråbrødrekloster Kirke engang stod. Gråbrødrekloster Kirke er kendt for, at viborgenserne i 1527 tiltvang sig adgang til den, så Hans Tausen kunne prædike for dem. Bøgehækkene markerer på elegant vis, hvor kirken engang stod.
Ifølge legenden holdt Hans Tausen sine prædikener fra en hvid gravsten foran Gråbrødrekloster Kirke. Denne hvide kan opleves som en del af kunstneren Bjørn Nørgaard Hans Tausen-skulptur i mindeparken.