Viborg Domkirke - 1.000 års historie, kunst og dramatiske fortællinger

I hjertet af Domkirkekvarteret rejser Viborg Domkirke sig med sine to tårne som et majestætisk vartegn. Her mødes tro og magt, kunst og skæbner i en fortælling, der har sat spor i Danmarkshistorien.

Kongemord, helgener og en middelalderlig krypt
Viborg Domkirke er tæt forbundet med nogle af de personer og begivenheder, der har præget Danmarks historie. Her blev Erik Klipping kronet i 1259 og senere begravet efter sin død i Finnerup Lade i 1286. Kongemordet er stadig et af de store uløste mysterier i danmarkshistorien.
Under domkirken ligger en af Danmarks ældste bevarede romanske krypter - en næsten 900 år gammel romansk krypt med en granitsarkofag og Sankt Kjelds brønd, som i middelalderen var mål for mennesker, der søgte helbredelse og håb.
Verdens største kirkekunstværk skabt af én kunstner

Viborg Domkirke er berømt for Joakim Skovgaards enestående kalkmalerier, der fylder vægge og hvælvinger med farve, drama og bibelske fortællinger. De 42 fresker udgør verdens største samlede kirkeudsmykning udført af én kunstner og gør kirken til en oplevelse for både kunstinteresserede og historieelskere.Skovgaards værk har sat et varigt aftryk på domkirken – og på Viborg, der senere grundlagde Skovgaard Museet som en hyldest til kunstneren.

 

Rundvisning i Viborg Domkirke

Book en rundvisning i Viborg Domkirke og oplev kirkens historie og kunst på nært hold. Kontakt kirketjenerne for booking.

 

Guidet tur med besøg i Viborg Domkirke

Tag på den guidede tur 'Jyllands gamle hovedstad' og oplev stemningen og historien i Viborgs gamle bydel. Turen slutter i Viborg Domkirke.

DET KAN DU OPLEVE

Viborg Domkirkes tårne

Arkitektur

Viborg Domkirke troner majestætisk frem midt i Domkirkekvarteret med sine 42 meter høje tårne - hvoraf det ene kan besøges i åbningstiden.

Joakim Skovgaards bibelske fresker i Viborg Domkirke – kalkmalerier i nyromansk kirkerum (foto: Qkomma)

Kalkmalerier

Farvestrålende fresker af Joakim Skovgaard dækker domkirkens hvælvinger – verdens eneste samlede kirkeudsmykning skabt af én kunstner.

Krypten i Viborg Domkirke – Danmarks ældste bevarede romanske kirkerum med granitsøjler fra 1100-tallet

Historie

I den 900 år gamle krypt under Viborg Domkirke kan du opleve Sct. Kjelds Brønd og en sjælden granitkiste.

Værd at vide Viborg Domkirke
  • Hvad koster det at besøge Viborg Domkirke?

    Entré: Entréen koster 10 kr. og betales kontant i indsamlingsbøssen i kirken eller via MobilePay.
    Der er gratis adgang for andagtssøgende, børn under 15 år og borgere med bopæl i Viborg.

    Grupper: Er I mere end 15, der ankommer sammen, bedes i på forhånd kontakte kirketjenerne for at reservere plads.

  • Hvordan parkerer jeg ved Viborg Domkirke?

    Viborg Domkirke ligger centralt i Domkirkekvarteret i Viborgs historiske bymidte. Der findes flere parkeringsmuligheder inden for få minutters gang fra kirken.
    Nærmeste parkeringspladser

    På grund af ombygning og byfornyelse i Domkirkekvarteret kan der være ændrede adgangsforhold. Se information om adgangsforhold og parkering hos Viborg Kommune.

    •  



  • Hvad kan jeg opleve i nærheden af Viborg Domkirke?

    Viborg Domkirke er hjertet i Viborgs gamle bymidte Domkirkekvarteret, hvor mere end 1.000 års historie, kunst og arkitektur mødes inden for få minutters gang. 

    I Domkirkekvarteret kan du blandt andet opleve:

    • Guidede byvandringer med fortællinger om Viborgs historie, konger, biskopper og reformationen - men også fortællinger om forbrydelser, henrettelser, fuldskab og forbudte kærlighedsaffærer.
    • Skovgaard Museet med kunst i verdensklasse og tæt forbindelse til domkirkens berømte kalkmalerier
    • Viborgs middelalderlige gader, pladser og historiske bygninger
    • Særlige arrangementer, rundvisninger og oplevelser året rundt. Læs mere her
  • Kan jeg få en guidet rundvisning i Viborg Domkirke?

    Ja. En guidet rundvisning i Viborg Domkirke giver indblik i kirkens mere end 1.000 år lange historie, arkitektur og berømte kalkmalerier.

    Rundvisninger kan bookes direkte hos domkirken for 700 kr. pr. gruppe (op til 30 personer). Se kontaktoplysninger her

    Vil du opleve endnu mere af Viborgs historie, kan du deltage i den guidetde tur "Jyllands gamle hobedstad". Her hører du fortællinger om Viborg om magtfulde konger og biskopper, reformationen og skæbner, der har præget byen gennem århundreder. Turen inkluderer besøg i Viborg Domkirke og kan bookes for grupper fra 800 kr. Læs mere og book en guide her.

    Viborg Museum arrangerer desuden løbende åbne byvandringer med besøg i Viborg Domkirke, hvor billetten typisk koster 85 kr. pr. person. Læs mere her.

  • Åbningstider for Viborg Domkirke

    1. maj - 30. september:
    kl. 11.00-17.00, søn- og helligdage kl. 12.00-17.00.

    1. oktober - 30. april:
    kl. 11.00-15.00, søn- og helligdage kl. 12.00-17.00.

    Husk at der kan opstå kirkelige handlinger, som begravelser, barnedåb og bryllupper, der kan have indvirkning på dit besøg.  

    Læs mere på Viborg Domkirkes hjemmeside