Jyllands gamle hovedstad
Tag med på en guidet tur i Viborg – byen der ikke uden grund kaldes Jyllands gamle hovedstad. I århundreder var Viborg centrum for kongens, kirkens og rettens magt. Her blev rigets love vedtaget, konger hyldet – og til tider styrtet. Det har efterladt byen med et væld af fascinerende fortællinger.
Vi står dér, hvor våbenføre mænd mødtes under åben himmel og vedtog lovene – og dømte efter dem. Hvor protestanter og katolikker tørnede sammen. Hvor folkemængden hujede, da den blot syvårige Christian IV blev hyldet som konge. Og hvor Snapstinget samlede folket til handel, druk, politiske intriger og bunkebryllupper.
En tur fyldt med fortællinger, stemninger og stærke øjeblikke – perfekt for jer, der vil helt tæt på byens unikke historie.
- Pris: hverdage indtil kl. 17:00: 800 kr. (25 pers.)
- Pris: aften/ weekend/ helligdage: 1200 kr. (25 pers.)
- Varighed: 60 min.
- Mødested: Foran Wibergis, Gråbrødre kirke Stræde 3, 8800 Viborg.
- Tilgængelighed: Meget af turen er på brosten og kan derfor være udfordrende for gangbesværede og kørestolsbrugere.