Planlæg dit stop på hærvejen i Viborg
Hærvejen fører dig gennem nogle af Danmarks mest ikoniske landskaber og historiske steder – og Domkirkekvarteret i Viborg er et uundgåeligt stop på ruten.
Uanset om du går eller cykler, og om du bevæger dig på etapen Hjarbæk–Viborg eller Viborg–Skelhøje, kommer du direkte gennem hjertet af Viborg – det perfekte sted at stoppe op, lade op og dykke ned i fortællingerne om Danmark.
Viborgs historiske bymidte i Domkirkekvarteret
Udforsk de charmerende gader med bindingsværkshuse, brosten og historiske seværdigheder, der vidner om Viborgs centrale rolle i rigets historie. Oplev området på egen hånd med en gå-selv-rute – eller book en guide.
Viborg Domkirke
Besøg Viborg Domkirke med Joakim Skovgaards farvemættede kalkmalerier, den middelalderlige krypt fra 1130’erne – og nyd udsigten fra kirketårnet.
Hærvejstæppet
Besøg Søndermarkskirken og oplev det smukke Hærvejstæppe, der gennem farverige broderier fortæller om livet, troen og landskabet langs Hærvejen.
E Bindstouw
I juli og august kan du tage en afstikker til Lysgård og besøge St. St. Blichers berømte skolehus E Bindstouw, kendt fra hans fortællinger og folkelige samlinger.